33 73 33 46
33 73 33 62
3. januar 2012
Den nye Kulturstyrelsen er en fusion mellem Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Baggrunden for fusionen er et ønske om at skabe et stærkt samarbejde på tværs i kultursektoren.
Hver især har Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier været markante og stærke faglige styrelser i kulturlandskabet.
Kulturstyrelsen står dermed stærkt rustet til at servicere og markere dansk kultur og kunst i bredeste forstand på den hjemlige, den europæiske og den internationale front.
Den nye Kulturstyrelsen varetager fortsat alle de opgaver, der før blev varetaget af Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Det gælder alle tilskuds- og myndighedsopgaver, ligesom man kan kontakte de samme faglige medarbejdere som før fusionen. Sekretariatetsbetjeningen af råd, nævn og udvalg fortsætter ligeledes uændret, og Bibliotek og Mediers gamle hjemmeside vil fortsat være den fælles indgang på web indtil en ny fælles hjemmeside er i luften.
På vores gamle webadresse www.bibliotekogmedier.dk vil du automatisk blive viderestillet til www.kulturstyrelsen.dk, men du kan komme direkte til den gamle hjemmeside på www.bibliotekogmedier.dk/?stay=1 eller ved at via linket til Styrelsen for Bibliotek og Medier nederst på siden under menupunktet ”De sammenlagte styrelser”.
Kulturstyrelsen har til huse samme sted som de fusionerede styrelser:
H.C. Andersens Boulevard 2, 1553, København K.
Hovednummeret til Kulturstyrelsen er 3373 3373. Alle emailadresser og direkte telefonnumre på medarbejderne vil i øvrigt fungere som hidtil.
Kontaktoplysninger kan ses på www.kulturstyrelsen.dk/kontakt-os.
Kulturstyrelsen bliver ledet af en direktion, der består af administrerende direktør Anne Mette Rahbæk, områdedirektør Poul Bache og områdedirektør Jens Thorhauge.
Medarbejdere og den nye direktion glæder sig til fortsat godt samarbejde med nye såvel som velkendte interessenter, partnere og borgere, og ønsker alle et godt nytår.
Den nye styrelse er inddelt i fem faglige centre. Læs mere om styrelsen og centrene www.kulturstyrelsen.dk.
33 73 33 46
33 73 33 62