Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Nu er projektdatabasen over udviklingsprojekter en realitet

3. juli 2009 / Af: Eva Sønderstrup-Andersen

Styrelsen for Bibliotek og Medier har udviklet et nyt, dynamisk site, hvor det vil være muligt at orientere sig i alle projekter under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.

Sitet er opbygget sådan, at der både kan søges i igangværende projekter, afsluttede projekter samt projektmodninger. Projekter fra ansøgningsterminen 1.11.2007 og frem er nu tilgængelige på sitet.
På sigt vil de projektansøgninger, der har fået afslag også blive publiceret med de begrundede afslag, men først fra ansøgningsåret 2009.

Som noget nyt skal bibliotekerne selv stå for en del af formidlingen af projekterne via dette site. Den løbende information, der gør det muligt at følge et projekt undervejs, skal publiceres på sitet i stedet for det hidtidige krav om at oprette egen projekthjemmeside. Det kan være faglige statusrapporter, kalender oplysninger, events, billeder, presseklip, filmklip m.m. På den måde gives et samlet overblik over udviklingsaktiviteter med tilskud fra puljen.

Desuden opfordres bibliotekerne til at dele ideer med hinanden via sitet. Det kan være ideer om nye projekter eller strøtanker om biblioteksforhold, som kan være interessante for nye projekter. Der kan også kommenteres og afgives stemmer på de mest interessante ideer.

 

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til