Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Forskningsbibliotekernes nødvendige valg

1. februar 2010

Vi har netop offentliggjort rapporten The Future of Research and the Research Library, der sætter fokus på, hvordan biblioteket kan spille rollen som vigtig strategisk samarbejdspartner i fremtidens forsknings- og undervisningsmiljøer. 

Offentliggørelsen faldt sammen med Danmarks Forskningsbiblioteksforenings årlige vinterseminar, hvor bl.a. professor Hans Siggaard Jensen og jeg deltog som oplægsholdere.

Rapporten peger på behovet for nye former for biblioteksbetjening og en ny
-organisering. Det afhænger af benhårde prioriteringer og valg - vigtige strategiske valg – for forskningsbibliotekerne, som må erkende, at biblioteket og samlingen ikke længere er verdens midtpunkt for forskerne. Biblioteket må i stedet søge nye roller og en ny identitet. Rapporten skitserer en række udfordrende scenarier.

Hovedspørgsmålet er, hvordan vi gearer bibliotekerne til at skabe den nødvendige innovation og omstilling, som skal være med til at sikre biblioteket en rolle i fremtiden?

Partnerskaber en vej til organisationsudvikling?

Budskabet i mit oplæg på seminaret var, at forskningsbibliotekernes organisation i vid udstrækning fortsat er bestemt af interne processer, og at det typiske forskningsbibliotek ikke har taget den fulde konsekvens af, at samlingen ikke længere er basis for kerneydelsen.

Spørgsmålet er, om partnerskaber kan være en af vejene til organisationsudvikling, og om biblioteket skal gå direkte ind i undervisning og forskningsprojekter, hvor brugerbehov i højere grad end samlingsvedligeholdelse og klassisk udlånsarbejde bestemmer organisationen?

Og naturligvis om bibliotekerne er parate?

Kommentarer

Ingen kommentarer

Kommentér emnet

* Skal udfyldes

*
*

*
*
*