Hvor går de danske gymnasier hen og bliver kloge?

@Grete Munch: "... en bog, man kan føle, fornemme, bladre" lyder som ren bog-romantik i mine ører.

Hvorvidt man kan erstatte den "fysiske" bog med en e-bog afhænger i høj grad af papirbogens udstyr: Er det en coffee table-bog, så nej. Er det en børnepapbog med føleelementer, så nej. Men er det en paperback, så kan den erstattes uden videre, endda med glimrende kvalitetsforbedringer.

En væsentlig grund til det omfattende printforbrug i dag, er de store skærmes uhåndterbarhed og baggrundsbelysning, der gør dem ubehagelige at læse på. Disse problemer elimineres med e-ink teknologien, der ikke fandtes i Rocket-e-bogslæseren i 1999.

Prøv at anskaffe en Amazon Kindle eller en Sony PRS-600 til dit bibliotek og få et lille glimt af morgendagen ...

Det var en fantastisk god udsendelse og lige vand på min mølle (en af dem:-). Jeg har i 2 år deltaget i et projekt, hvor jeg som bibliotekar brugte en meget stor del af min tid på Svendborg Gymnasium på at undervise / vejlede eleverne ude i klasserne for på den måde også at nå de elever, som ikke mener de har et behov.
At gå så langt som at kassere alle bøger er endnu for tidligt for os, tror jeg. Eleverne beder faktisk om "papirsbøger" og har svært ved at overskue google søgninger. og e-bøger. Jeg har dog oplevet mange elever få en øjenåbner, når de sammen med mig og www.bibliotekernesnetguide.dk eller bibliotekets betalingsdatabaser lynhurtigt nåede til informationer, de selv havde opgivet at finde.
Nå ja - træerne vokser ikke ind i himlen og jeg har også mødt elever som simpelthen synes informationssøgning klares fint med et wiki opslag og første hit i google - fred være med dem - de skal såmænd også klare sig :-)
Det var fantastisk at høre Boston high school rektoren være så involveret i biblioteket og elevernes vej til en kvalificeret brug af informationer. Den mand har virkelig forstået noget. Jeg oplever gymnasierne så presset på økonomien, at det ikke er lønninger til en bibliotekar, som står øverst på dagsordenen. Og ansætter man en bibliotekar kan det være svært at se hende i en funktion uden for bibliotekets snævre rammer. Lærerne har sådan set let nok ved at samarbejde med bibliotekaren og vil meget gerne indgå i et partnerskab omkring elevernes læring - men regner bestemt samtidig med at bibliotekaren har styr på og orden på det fysiske biblioteks hylder. Det er fair nok - men at vejlede eleverne videre med kvalificerede søgninger og fortælle dem om alt de muligheder, de ikke vidste, de havde brug for ER altså bare det vigtigste.
Man kan lave forsøg og have velvillige rektorer og biblioteksledere siddende rundt omkring, men det der virkelig vil rykke er krav om undervisning i kvalificeret informationssøgning - altså ikke blot som en næsten skjult sætning i undervisningsplanerne. Der skal penge og fokus til.
- og nedlæg så endelig ikke bibliotekernesnetguide. Udbyg den, udbred kendskabet til den og gør den bedre. Den er sammen med en let tilgængelig bibliotekar et fantastisk redskab til gode websider.
Til slut en stor ros til Jens Thorhauge, der som sædvanligt klarede sig fremragende og på letforståeligt dansk forklarede om danske forhold.
Venlig hilsen Tina Mortensen. Svendborg Bibliotek

Jeg tror, din kommentar er rigtig - og for generaliserende. Der foregår faktisk en del forsøg rundt omkring. På min egen skole har vi i al ubeskedenhed noget i støbeskeen, der er tænkt lidt i tråd med Harddiskens Cushing Academy (men ikke inspireret derfra og med andre digitale platforme): En studieretning, hvor digitale medier spiller en hovedrolle for elevernes mulighed for at søge, producere og dele viden. Og hvor mødepligt er erstattet af pligt til at kunne dokumentere faglig aktivitet og progression.

http://www.oerestadgym.dk/uddannelse/studieretninger-2010/12-sproglig-4/

http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=23661

Spørgsmålet om mødepligt har udløst en heftig debat (med mange misforståelser), som er denne diskussion om digitale undervisningsmaterialer uvedkommende.

Jeg tror, at det er alt for tidligt at lægge bøgerne i graven (jeg holder også selv meget af dem!), men på den anden side er jeg også overbevist om, at de næste få år vil byde på meget mere interessante muligheder for at anvende e-bøger o.lign. i undervisningen.

Første gang jeg så en e-bog var på den store IFA-messe - Internationale Funk Ausstellung i Berlin 1999. E-bogen befandt sig på den eneste stand på den store messe, der virkede uprofessionel, og man havde her tilsyneladende mange ubesvarede spørgsmål. Siden har man forhåbentligt fået bedre styr på tingene, med Thorhauges blog tyder på, at der mangler lidt endnu.

For mig at se er e-bøger udmærkede som nødløsninger og til specielt brug, men jeg tror bestemt ikke på, at de kan erstatte den fysiske bog. Der er forskel på at arbejde med en skærm og med en bog, man kan føle, fornemme, bladre. Tænk bare på hvor meget der i dag printes ud fra skærme.

Gymnasieeleverne skal lære at arbejde med alle former for materialer, og lære selv at kunne finde rundt og vurdere kilder. Jeg tror at bibliotekarerne bør flytte lidt af fokus fra at hjælpe eleverne med at finde rundt, til i højere grad at arbejde med skabelsen og vedligeholdelsen af et spændende materialetilbud, det være sig i fysisk form eller som baseadgang, og finde ud af hvad man skal have i hvilke former.