33 73 33 52
Biblioteksrådets kommissiorium
Biblioteksrådet er et rådgivende organ der nedsættes af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Rådet behandler generelle bibliotekspolitiske og biblioteksfaglige spørgsmål i forbindelse med planlægning og koordinering af det offentliges indsats på biblioteksområdet.
Biblioteksrådet skal arbejde for et hensigtsmæssigt samarbejde mellem de offentlige biblioteker og mellem de forskellige dele af bibliotekssektoren, herunder lånesamarbejde, bibliografisk samarbejde og i øvrigt netværkssamarbejde.
Biblioteksrådet kan i øvrigt tage alle spørgsmål op som vedrører samarbejdet mellem biblioteker, eller som har generel interesse for disse.
Biblioteksrådet kan, når særlige emner ønskes belyst, indbyde sagkyndige inden for det pågældende område til at deltage i sine møder.
Biblioteksrådet kan nedsætte arbejdsgrupper. Til at indtræde i disse kan også indbydes sagkyndige der ikke er medlem af rådet.
Biblioteksrådets sammensætning
- Biblioteksstyrelsens direktør (formand for rådet)
- Direktøren for Det Kongelige Bibliotek
- Direktøren for Statsbiblioteket
- Direktøren for NOTA
- 1 repræsentant for Danmarks Forskningsbiblioteksforening
- 1 repræsentant for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium
- 1 repræsentant for Lederforum for Special- og Forskningsbiblioteker
- 1 repræsentant for Professionshøjskolernes Biblioteksledernetværk
- 1 centralbibliotekar udpeget af centralbibliotekarerne i fællesskab
- 1 repræsentant for bibliotekerne i København og Århus
- 1 repræsentant for Danmarks Biblioteksforening
- 1 repræsentant for Bibliotekschefforeningen
- 1 repræsentant for Kommunernes Skolebiblioteksforening
Medlemmerne og deres personlige suppleanter udpeges for en 3-årig periode.
I forhold til de direktørudpegede medlemmer er deres respektive souschefer, hvis ikke andet meddeles, at betragte som suppleanter.




