Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Pressemeddelelse: TV 2 opfylder sine public service forpligtelser i 2009

12. juli 2010

Radio- og tv-nævnet har afgivet sin udtalelse om TV 2/DANMARK A/S’ redegørelse for opfyldelsen af public service-forpligtelsen i 2009.

Nævnet finder samlet set, at TV 2 opfylder tilladelsens krav, særligt at der sendes det krævede antal timers nyheder, dansk dramatik og børneprogrammer. 

TV 2’s nye fiktionsstrategi er for en stor del gennemført med støtte fra Public Service Puljen, og disse serier indgår iflg. reglerne ikke i public service be­reg­ningen. Derfor må Nævnet udtrykke bekymring over, at TV 2 i 2009 med 7 timer har sendt færre timer ny, fuldfinansieret dansk dramatik end i noget tidligere år. 

Udviklingen med den nye børnestrategi, TV Bavian, har medført en halvering af timetallet for danske børneprogrammer og et tilsvarende fald i bør­ne­nes sening heraf. Nævnet vil følge udviklingen næste år og overveje, om til­la­del­sen i forhold til programmer til børn er fuldt overholdt. Nævnet opfordrer desuden TV 2 til at gå i dialog med Medierådet for Børn og Unge om placeringen af udsendelser, der kan virke skadelige for børn. 

Nævnet noterer som positive udviklinger, at TV 2 har sendt flere dansksprogede og flere tekstede timer end nogensinde. 

Nævnets udtalelse kan ses på Bibliotek og Mediers hjemmeside.

Nærmere oplysninger hos: 

Nævnsformand Christian Scherfig, 20 25 68 55

Chefkonsulent Erik Nordahl Svendsen, 33 73 33 30

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til