Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udlån af e-bøger og Ereolen

Samarbejdet mellem biblioteker og forlag om udlån af e-bøger via portalen www.ereolen.dk har høstet en del omtale i medierne.

Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i bestræbelsen på lette borgerenes adgang til bøger og anden litteratur. E-bøgens digitale format giver gode muligheder for at forbedre adgangen og at nå nye brugergrupper. Det er derfor vigtigt at finde en model for udlån af e-bøger, som udnytter disse muligheder uden at underminere forfatteres og forlags kommercielle interesser.

Da Danmark er et lille sprogområde med et meget velfungerende biblioteksvæsen, kan biblioteksudlån af e-bøger potentielt få stor indflydelse på det kommercielle salg af e-bøger. I Danmark kan man derfor ikke blot importere udenlandske modeller eller fastlægge rammerne centralt – der er behov for forsøg. Samarbejdet mellem forlag og biblioteker om Ereolen er et sådan forsøgsprojekt, hvor over 60 forlag og mere end 90 biblioteker kan samarbejde om at afprøve forskellige modeller og dermed forhåbentlig finde den model, der sikrer en god balance mellem udlån og salg af e-bøger.

Baggrund og organisering

Projektet er forsøgsprojekt, som er startet i foråret 2011 og løber frem til 31. december 2012. Partnerne i projektet er de 6 centralbiblioteker: Gentofte, Roskilde, Odense, Vejle, Herning og Aalborg, bibliotekerne i konsortiet bag Netlydbog.dk: Frederiksberg, Købbenhavn og Aarhus samt Licensgruppen, forlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof og leverandørerne DBC og Publizon samt Litteratursiden.dk.

Projektet er støttet af Kulturstyrelsen (tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier).

I september 2010 afholdt styrelsen et temamøde om e-bøger for forlag og biblioteker. Her blev parterne opfordret til at etablere et fælles projekt om udlån af e-bøger.

Resultatet blev en ansøgning til Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker om støtte til projektet Folkebibliotekernes e-bogsprojekt.

Styrelsen følger projektet, men det er Aarhus Kommunes Bibliotek, der er projektansvarlig.

Yderligere oplysninger

Læs spørgsmål og svar om e-bøger og find links til relevante artikler mv.

Yderligere oplysninger om Ereolen

Bo Fristed
Aarhus Kommunes Biblioteker
fristed@remove-this.aarhus.dk

Sidst opdateret:  1. februar 2012