9.9 RFID
Styrelsen for Bibliotek og Medier fastlagde i 2004 en politik for RFID i biblioteker, som dannede baggrund for at Dansk Standard kunne udsende DS/INF 163-1. RFID-datamodel i biblioteker. RFID Data Model for Libraries i december 2005. Udarbejdelsen skete i en uformel arbejdsgruppe med deltagelse af RFID og bibliotekssystem leverandører i Danmark og fra flere europæiske lande.
Efter publiceringen af ISO 28560 er DS/INF 163 erstattet af en dansk profilering af den internationale standard (som dog i praksis er en videreførelse af DS/INF 163):
DS/INF 28560:2011 RFID for biblioteker. RFID in libraries (Juni 2011):
Se: http://webshop.ds.dk/product/M255621/dsinf-285602011.aspx for køb og informationer.
DS/INF 28560 er en profilering af ISO 28560-1 og ISO 28560-3 og er indholdsmæssigt det samme som DS/INF 163. Endvidere indeholder DS/INF 28560 et afsnit om privatlivets fred.
Som opfølgning har Styrelsen for Bibliotek og Medier udgivet Råd & Vink om anskaffelse af RFID i danske biblioteker (juni 2011): http://www.bibliotekogmedier.dk/publikationer/raad-vink/raad-vink-om-anskaffelse-af-rfid-i-danske-biblioteker/
For at medvirke til at RFID-tags på udlånsmateriale ikke indeholder identifikation af materialet ved uautoriseret aflæsning, udsendte styrelsen en anbefaling:
RFID og Faustnumre. Anbefaling fra Styrelsen for Bibliotek og Medier (august 2006)
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/informationsforsyning/standarder/materialeidentifikation/rfid/rfid-og-faust-numre/
Kommunikation mellem udlånsautomater (RFID eller stregkodebaserede) sker i praksis på basis af Standard Interchange Protocol Version 2 http://multimedia.mmm.com/mws/mediawebserver.dyn?ddddddNLXpsdyHedrHeddd4LYP0DDDDC- (SIP2) , som er en proprietær standard fra 3M. Men i praksis er SIP2 blevet til en de facto standard, og den understøttes af bibliotekssystemer og RFID leverandører.
For at kunne overføre en ISIL fra en RFID-tag er lavet en tilføjelse til SIP2:
Specification of Danish RFID SIP2 protocol extension for ISIL http://biblstandard.dk/rfid/dk/rfid_sip2_extension_for_isil.htm, som beskriver hvordan et biblioteksnummer kan overføres fra RFID-tag til bibliotekssystem i forbindelse med aflevering.
Det giver mulighed for at udvikle en funktionalitet i bibliotekssystemet, hvor aflevering af et materiale, som tilhører et andet bibliotek, kan registreres som afleveret, uanset om materialet et udlånt fra det modtagende bibliotek.
Se nærmere om RFID og biblioteker i Danmark: http://biblstandard.dk/rfid/dk/
| Aktuelt: |
|
Juni 2011: DS/INF 28560:2011 RFID for biblioteker. RFID in libraries Juni 2011: Råd & Vink om anskaffelse af RFID i danske biblioteker August 2011: Specification of Danish RFID SIP2 protocol extension for ISIL |
Denne side er kapitel 9.9 af 10 i publikationen "Biblioteksstandarder i Danmark 2011".
